Grøntsagsmousse
(4 personer)
Ingredienser: 500 g broccoli 250 g bagekartofler 2 gulerødder 1 porre 10 blade husblas 1 dl mælk 3 spsk mel 40 g revet mager ost 1 stiftpisket æggehvide
Tilberedning: 1. Pluk broccolien i små buketter. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Snit porren fint. 2. Kog grøntsagerne møre i letsaltet vand, og si vandet fra. 3. Blend dem når de er kølet lidt af. 4. Læg husblasen i blød i koldt vand i 10 min. Knug væden af den og smelt den ved svag varme. 5. Rør den smeltede husblas sammen med grøntsagsmassen i en skål. 6. Pisk mel og mælk sammen og bland det i grønsagsmassen sammen med revet ost. Vend den stiftpiskede æggehvide i. 7. Kom det hele i et ildfast fad og dæk med folie. Prik et par huller i folien. 8. Bag i forvarmet ovn ved 200 grader i 1 time og 20 min.
Server en stor portion salat til.
Energi: Pr. 100 g: 317 kJ / 75 kcal. · Pr. portion: 969 kJ / 231 kcal. Protein: 25 % · Kulhydrat: 63 % · Fedt: 12 % (3 g pr. portion; 1 g pr. 100 g)
Slanketip! Køb ind når du er mæt Køber du ind, når du er sulten, bliver du alt for let fristet til at købe for meget eller det forkerte. Er du alligevel sulten, før du skal købe ind, så skriv en indkøbsliste først, og hold dig til den! Det er i orden at bruge tid i grøntsagsafdelingen, og købe ekstra frugt og grøntsager, men klar de andre indkøb hurtigt og efter din liste.
|